De unges magt: Derfor skal du lytte til Generation Z's opfordring til bæredygtighed

Generation Z (født mellem 1997 og 2012) - bruger de ikke bare deres tid på at “game” og danse på TikTok?

Det er måske tilfældet for nogle, men Generation Z bør virkelig ikke undervurderes.

Især når det handler om bæredygtighed - selvom de har et ret kompliceret forhold til det.

Flere undersøgelser af Gen Z viser, at mange stadig køber deres tøj fra fast fashion-mærker.

Gen Z ser sig selv som bevidste forbrugere, men de vil også gerne være trendy og spare penge - så de bliver ved med at købe.

Men som I sikkert ved, er trend-mindsettet ikke særligt bæredygtigt - med tøj, der er ‘in’ det ene øjeblik og ‘out’ det næste, er det faktisk det stik modsatte.

Alligevel fastslår de, at de bekymrer sig om klimapåvirkningen af deres køb.

Ifølge andre undersøgelser er de faktisk mere tilbøjelige til at købe fra mærker, der er inkluderende, mangfoldige og har etableret klare værdier, end mærker, der ikke har.

Og de ønsker, at brands skal være ærlige og stå til ansvar for deres fejltagelser.

De er endda villige til at betale 10 % mere for "bæredygtige" produkter.

Så hvis de har et så selvmodsigende forhold til bæredygtighed, hvorfor bør man så lytte til deres opfordring til det?

Vi giver jer her tre grunde:

Trendsetters

Mange af de nye trends, der dukker op i disse dage, er gjort populære af Gen Z på TikTok.

De bestemmer, hvad der er trendy, og hvad der ikke er.

Overhaler de ældre generationer

Gen Z står for omkring 40% af det globale forbrugermarked og er på vej til at overhale Millennials (generationen født mellem 1981-1996).

Da de er vokset op i informationsalderen, har de en klar fordel, når det gælder teknologi.

Desuden har de en købekraft på omkring 360 milliarder dollars i USA (svarende til ca. 2,5 billioner danske kroner) - og det anslås, at deres indtjening vil nå op på 2 billioner dollars i 2030 (svarende til ca. 13,9 billioner danske kroner).

Værdibaserede shoppere

Sammenlignet med andre generationer er Gen Z ikke særlige loyale, når det gælder brands.

I stedet handler de ud fra deres værdier og prisen.

Og som vi fortalte tidligere, værdsætter de bæredygtighed.


Så på trods af deres forvirrende forhold til bæredygtighed, er det klogt at lytte, når de efterspørger det.

Hvis ikke for denne generation, så for den næste - generation Alpha - som højst sandsynligt vil være endnu mere optaget af bæredygtighed.