Derfor kommer I ingen vegne med ESG

Okay, så I har lavet en bæredygtighedsstrategi. Og I har udarbejdet jeres første, anden eller måske endda tredje bæredygtighedsrapport.

Men hvert år, når I begynder at lave rapporten, står I over for den samme virkelighed.

Der sker ikke rigtig noget...

Datapunkterne har ikke ændret sig så meget, som I havde håbet, og I har ikke nået så mange mål, som I gerne ville.

Hvad er det, der går galt? 

I har gang på gang kommunikeret, at bæredygtighed er meget vigtigt for jer, og I har en rapport og en strategi, der viser det.

Men højst sandsynligt begår I en af de mest almindelige og tilbagevendende fejl i implementeringen af bæredygtighed.

Tjek vores liste nedenfor for at finde ud af, hvorfor I ikke kommer nogen vegne med ESG:

  1. Der er ikke blevet tildelt nogle nye roller.

  2. ... eller også er alt ansvaret blevet givet til én medarbejder, som allerede har skrivebordet fuldt af andre vigtige opgaver.

  3. I måler ikke medarbejderne på deres ESG-performance.

  4. Det er ikke blevet gjort klart, hvad der skal opnås af hvem og hvornår.

  5. I fokuserer kun på ESG, når I vil kommunikere om det (ikke fedt!).

  6. I har brugt al jeres tid og energi på ét stort projekt, mest af alt til kommunikationsformål.

  7. I taler ikke om vigtigheden af ESG i en forretningsmæssig sammenhæng i jeres virksomhed. Faktisk taler I måske mere om det som en irriterende ting, I er nødt til at forholde jer til.

  8. I har ikke gjort noget for at sikre, at medarbejderne har de værktøjer og den viden, de har brug for, for at kunne præstere, som I håber, de gør.

  9. I har ikke et system til at indsamle data løbende, så I ved kun, hvordan det går en gang om året, når I laver jeres rapport.

  10. I har ikke inkluderet ESG i jeres budget.

  11. I har ikke sørget for, at de ansvarlige medarbejdere har tid til at håndtere et nyt ansvarsområde ved siden af deres andre opgaver.

  12. I har ikke involveret jeres partnere og forsyningskæde i jeres arbejde.

  13. I har ikke lavet en handlingsplan for at realisere jeres bæredygtighedsstrategi.

Så…hvor mange af disse er I skyldige i?