Kommunikation: ESG og bæredygtighed på sociale medier

Sociale medier kan tilbyde et hav af muligheder.

Vi kan brande os selv og tale om vores udvikling i bæredygtighed til et stort publikum. Men der følger også udfordringer med - især fordi brugere af sociale medier kan interagere og reagere med det samme.

Her er nogle fordele og ulemper ved forskellige sociale medier og vigtige ting, I bør vide.

LinkedIn

Hvis I vil henvende jer til fagfolk og brands, er dette stedet for jer.

Her kan man formidle sit budskab og tale om nuancerne i bæredygtighed, fordi der er større chance for, at folk vil læse ens tekster her.

Det skyldes, at LinkedIn hovedsageligt baserer sig på information til fagfolk, der er på udkig efter forretningsindsigt.

Facebook

Facebook-brugere er, ligesom LinkedIn, mere tilbøjelige til at læse længere tekster, så man kan derfor kommunikere nuancerne i bæredygtighed.

Men i modsætning til LinkedIn får I måske ikke så meget interaktion, hvis jeres opslag er for langt.

Tonen på Facebook kan også være hård, og folk vil (helt retfærdigt) kritisere enhver form for uærlig information, de støder på.

Instagram

Dette er en af de mest populære platforme, især blandt de 18-29-årige. 

I kan gøre brug af det meget visuelle medie til at kommunikere jeres bæredygtighedsrejse - man siger jo, at et billede siger mere end tusind ord. 

At bruge billeder er en god måde at dokumentere sit arbejde på, på en transparent, ærlig og måske uventet måde.

TikTok

Det er her, man finder de unge forbrugere.

De er meget interesserede i bæredygtighed, hvilket betyder, at der er et stort potentiale for at få jeres budskab ud.

Vær dog opmærksom på, at ikke nok er det svært at fange deres opmærksomhed, det er også enormt svært at holde den. 

Det er rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, om TikTok er seriøst nok til bæredygtighedsbudskaber. 

Men hvis man vil nå de yngste forbrugere, er det vigtigt at være der, hvor de er, og tale deres sprog. 

Med lidt snilde kan et bæredygtighedsbudskab gøres sjovt, ærligt og præcist på samme tid.


Det vigtigste at huske, når I skal kommunikerer på sociale medier

  • Sørg for, at I har dokumentation for alle jeres påstande - I skal kunne bevise, at det, I siger, er sandt.

  • Sæt jer ind i de gældende markedsføringsregler, så I ved, hvad I må og ikke må sige (eller få fat på en, der gør).

  • Kommuniker med hinanden internt, så marketing/kommunikation forstår, hvad de siger.

  • Lær marketing-/kommunikationsteamet det grundlæggende om bæredygtighed (f.eks. compliance, visse fibre osv.). 

  • Hav en plan - hvad er jeres budskab, og hvad vil I lægge vægt på?

  • Vær klar til kritik, og kend argumenterne for/imod dine pointer.

Uanset hvad, er det vigtigt at huske, at bæredygtighed har mange nuancer, og det kan være svært at vise på de sociale medier. 

Men lad ikke det holde jer væk - sociale medier kan være ens bedste ven, hvis man ved, hvordan man skal bruge dem!